Mission Afrikas nye formand vil styrke dialog og samarbejde

På Mission Afrikas årsmøde sidst i august blev Thomas Hansen, der er sognepræst ved Skt. Povls Kirke i Korsør, valgt til ny formand.Thomas Hansen vil som formand især arbejde for dialog mellem kristne og muslimer, både i Danmark og i Afrika.
– Dialog skaber de broer af tillid, som er fundamentale for vor forkyndelse, og som desværre nemt går i stykker, påpeger den nyvalgte formand.
Missionsarbejdets vilkår kender Thomas Hansen også personligt, idet han fra 1983 i otte år underviste på Theological College of Northern Nigeria, udsendt af Sudanmissionen.
Som formand afløser Thomas Hansen pastor Ruth Jeppesen, der som formand stod i spidsen for Sudanmissionen navneskift til Mission Afrika.