Fællesskab giver lyst til frivilligt arbejde

”At have nogen at være sammen med” scorer højst i en undersøgelse blandt 115 frivillige medarbejdere i Blå Kors Genbrug. Undersøgelsen ”Motivation af frivillige” viser, at fællesskabet er den største motivationsfaktor for frivillige, nemlig 3,87 point ud af 5 mulige.- Det sociale samvær er det vigtigste. Det nærværende er det centrale. Hvis det ikke var godt at være her, ville motivationen ikke være der, siger leder af Blå Kors Genbrug i Århus, Jane Søgaard, i undersøgelsen.
Lige efter det sociale samvær ligger det normative aspekt – at arbejdet har et velgørende formål og hjælper mennesker i nød. Dernæst tæller ordnede forhold i butikken også en del.
Først længere nede på listen over motivationsfaktorer ligger anerkendelse og ros.
– Det var overraskende, at ros og anerkendelse betyder så lidt for de frivillige, siger teamleder Jytte Jensen, der står bag undersøgelsen til Blå Kors Bladet.

Er du allerede abonnent? Log ind her.

Denne artikel er gratis.

Opret en gratis konto og få flere af Udfordringens bedste artikler direkte i din indbakke.

Eller bliv abonnent og få ubegrænset adgang til alle artikler.