Hjemløse udlændinge må ikke bruge offentlige herberger

I København er Domkirkens Sogn med til at drive nødherberg for hjemløse udlændinge. De er hårdest ramt, fordi de ikke kan få hjælp i herberger og varmestuer, som drives af de offentlige myndigheder. Det er tredje vinter i træk, at syv partnere, herunder Kirkens Korshær, Missionen for Hjemløse og Vor Frue sogn, organiserer et nødherberg i vintermånederne.
– Vi holder åbent fra kl. 23 om aftenen, hvor man kan få en skål varm suppe, en madras, en sovepose og fred og ro, udtaler sognemedhjælper Susanne Torgaard til Folkekirken.dk.
Nødherberget har omkring 40 overnattende hver nat.