Missionærer anklaget for kidnapning i Haiti kan frigives

De ti amerikanske missionærer, der blev fængslet og anklaget for kidnapning i Haiti, kan formentlig frigives, oplyser dommer.Missionærerne blev anholdt og anklaget for kidnapning, da de den 29. januar forsøgte at krydse grænsen til den Dominikanske Republik med 33 haitiske børn. Amerikanerne manglede de rigtige dokumenter, og desuden var flere af børnenes forældre stadig i live.
Missionærerne, der risikerer op til 15 års fængsel, nægter sig skyldige og har forklaret, at de ønskede at bringe børnene over grænsen for midlertidig medicin og omsorg.
Missionærerne er primært fra to baptistkirker i USA og har forgæves forsøgt at få hjælp fra den amerikanske regering. Nu lader det dog til, at de i løbet af nogle dage kan frigives, oplyser Christian Today.
Dommer Bernard Saint-Vil har nemlig konkluderet, efter at have forhørt missionærerne den 8.-9. februar, at de ikke havde kriminelle bagtanker med at tage børnene over grænsen. Dommeren oplyste desuden, at de kunne blive løsladt så tidligt som den 11. februar. Det skete dog ikke, og løsladelsen af de amerikanske missionærer er endnu ikke sket inden avisens deadline.
John