Børn overeksponeres for sex i reklamer og videoer
Britiske børn overeksponeres for sex, hævder britisk rapport, der er udarbejdet for det britiske indenrigsdepartement og foreslår nye forbud og grænser.- Dagens børn og unge er ikke bare udsat for øgende mængder af hyper-seksualiserede billeder, men billederne fylder også børnene med tanken om, at de skal se sexede ud, siger psykolog Linda Papadopoulos, som står bag rapporten.
Hun foreslår modtiltag som at forbyde seksualiserede musikvideoer før klokken ni om aftenen, fordi de fremstiller mænd som seksuelt dominerende. Mandeblade med letpåklædte kvinder bør få en 15-årsgrænse, og computerspil med upassende indhold bør få en voksenlås.
KPK/John