Maj skal koordinere nødhjælpsprogrammer

Maj Forum er begyndt som programkoordinator i Caritas og afløser Jesper Juel Rasmussen på posten som ansvarlig for aktiviteterne i Uganda.
Sidstnævnte bliver i Caritas, men skal i fremtiden arbejde med tværgående opgaver og have ansvaret for organisationens aktiviteter i Zimbabwe.
Maj Forum kommer fra en stilling som rådgiver for Ghana Venskabsgrupperne med udstationering i Ghana. Hun er 29 år og har læst internationale udviklingsstudier og geografi på RUC.