Ny soldaterhjems- leder på Bornholm

50-årige Per Weinrich er ny leder af soldaterhjemmet ved Almegaards Kaserne i Rønne på Bornholm. Han tiltræder 1. september.– Jeg vidste lige præcis, at det var det job, jeg ville have, da stillingen blev slået op: At skabe gode rammer for soldaterne og arbejde med udgangspunkt i de kristne værdier. Det er lige mig, siger Per, der sammen med sin familie bor i Klemensker.
Kasernen benyttes bl.a. af konstabler, der skal videre til Afghanistan. Der er en god søgning til soldaterhjemmet.
Per Weinrich er uddannet bankmand og multimediedesigner, har været købmand, og sammen med hustruen Charlotte har han arbejdet som sømandshjemsbestyrer på Grønland.
Charlotte arbejder som lægesekretær på hospitalet i Rønne.