Sømandsmission kom i havn

Sømandsmissionens kontor flyttede tirsdag den 1. juni til havnen i Vejle.Flytningen fra det smukke Nyhavn sker ud fra hovedbestyrelsens ønske om, at organisationen skal bindes tættere sammen på tværs af Danmark.
”Evangeliet til søfolk og fiskere” er den fælles sag, som Sømandsmissionen vil stå tættere sammen om, og ønsket er, at hovedkontoret skal have en central plads i den forbindelse.
Sømandsmissionen har 4 missionærer i Jylland og 1 på Sjælland, 7 sømandshjem i Jylland og 1 på Sjælland og 4 sømandshjem i Grønland. Desuden sejler det flydende sømandshjem Bethel til havne over hele Danmark.