General kåret til årets teolog
Menighedsfakultetet har kåret generalsekretær i Luthersk Missionsforening Jens Ole Christensen til Årets Teolog 2010.
Menighedsfakultetets fakultetsleder Jørn Henrik Olsen, sagde, valget af Jens Ole Christensen var nemt:
– Over en del år har mange kunnet glæde sig over Jens Ole Christensens velskrevne og udfordrende klummer i Kristeligt Dagblad. En dygtig hånd og et klart teologisk hoved har senest her i 2010 været i spil i det vigtige udvalgsarbejde om eventuelle kirkelige ritualer vedrørende registrerede partnerskaber. Vi lykønsker hermed – og påskønner – en meget stor indsats.
Med udnævnelsen følger en check på 5000 kr.