Socialmedarbejdere i Blå Kors
Blå Kors Danmarks væresteder i Mariagerfjord har ansat to nye medarbejdere.
Socialpædagog Birgitte Wielandt, 38 år, er ansat som socialfaglig medarbejder med primært arbejdssted på Det Blå Værested, Arden. Hun skal varetage de daglige opgaver med brugere og frivilligt personale.
Sygeplejerske og diakon Annelise Jørgensen, 55 år, er ansat som socia lfaglig medarbejder med primært arbejdssted på Madam Blå, Hobro. Hun skal også varetage opgaver på værestedet i forhold til brugere og frivillige.
Begge tiltrådte den 1. december. Nyansættelserne sker i forbindelse med åbning af et nyt værested i Arden på lørdag den 4. december.