14 nye diakoner uddannet

Søndag d. 16. januar 2011 blev 14 nye diakonpædagoger indviet.
Diakoni anno 2011 er en drivkraft til at gøre en forskel for samfundets mest udsatte mennesker.
Ved en festlig og højtidelig gudstjeneste i Sct. Pauls Kirke i Århus søndag d. 16. januar 2011 fik 14 nyuddannede diakoner fra Diakonhøjskolen i Århus kirkens velsignelse til at arbejde med mennesker.
Diakonerne har netop afsluttet skolens 4-årige pædagogiske diakonuddannelse, der er anerkendt af fagforbundene BUPL og SL i Danmark på lige fod med de traditionelle pædagoguddannelser.
Med den kirkelige indvielse bliver diakonerne den evangelisk-lutherske kirkes repræsentanter i den social-og sundhedsfaglige sektor.