Bjørn Eidsvåg til Århus

Den norske national-trubadur Bjørn Eidsvåg er både præst, musiker, forfatter og visesanger. Nu kommer han endelig til Danmark og giver koncert i Saralystkirken i Århus søndag den 10. april.
Bjørn Eidsvåg har solgt langt over 1 million album. Han er på turne i Danmark og giver sammen med sine fremragende musikere koncert i Århus. I Norge er Bjørn Eidsvåg folkeeje – en krydsning mellem Kim Larsen og Grundtvig, siger Saralystkirkens præst John Lorenzen.
– Det er både en oplevelse for hjertet og hjernen at lyttet til hans musik.
Bjørn Eidsvåg har indspillet sange med blandt andre Lisa Nilsson, Karen Busck og Anne Dorte Michelsen og samarbejdet med blandt andre Allan Olsen og Sissel Kyrkjebø.