Inspiration til erhvervsledere

Missionsorganisationen Gospel Outreach afholder to inspirationsdage for erhvervsledere hhv. i København og Århus i marts.
I København afholdes arrangementet i Café Cadeau fredag den 4. marts, og i Århus er det i Citykirken, lørdag den 5. marts. Talere begge steder er både Dag Arild Valand fra Bonn i Tyskland. Han er stifter og ejer af virksomheden Wavetech, der har udviklet en helt ny teknologi inden for long life blybatterier.
Desuden taler Marcus Junga, der ligeledes kommer fra Tyskland og er ejer af et stort revisionsfirma. Han er ligeledes formand for evangelist Reinhard Bonnkes missionsorganisation.
Per Hyldgaard vil også tale ved begge anledninger. Per forkynder evangeliet på store kampagner, i Asien, Afrika og Centralamerika, hvor der ofte kommer op til 10 – 15.000 mennesker.