Præsten glemte brylluppet…

150 gæster, brudeparret og et barn, der skulle døbes ventede forgæves på præst, der aldrig kom…Et østrigsk par, Iris og Tobias Dominic, overvejer at melde sig ud af den katolske kirke, fordi præsten glemte at komme til deres vielse i kirken.
Parret Dominic ventede sammen med 150 gæster i kirken forgæves på præsten, der både skulle vie dem og døbe deres barn, fortæller avisen Heute.
Kirkens talsmand Erich Leitenberger udtaler, at han er ”forfærdelig ked af det”. Han fortæller, at præsten havde haft meget travlt i forbindelse med en begravelse tidligere på dagen.

Erstatning med pomp og pragt

Som et plaster på såret vil kirken erstatte parret udgifterne til det tabte bryllup og har endda bedt selveste Wiens kardinal Christoph Schönborn om at forrette bryllupsceremonien.
Irene