2700 patienter hjulpet

Skandinavisk Børnemissions mor-barn-klinik har holdt 1 års fødselsdag og gør en stor forskel i et land med mangelfuldt sundhedsvæsen.Det er nu et år siden, Skandinavisk Børnemission oprettede en mor-barn-klinik i en ny forstad til den filippinske hovedstad Manila. Tusindvis af beboere fra storbyens slumkvarterer bliver forflyttet hertil. Det er en stor udfordring for det filippinske sundhedsvæsen, der har nok at kæmpe med i forvejen.
– Omkring 2700 patienter har modtaget hjælp og pleje i det år, der er gået, fortæller Birgitta Dahl, der leder børnemissionen i landet sammen med sin mand Thord.
Skandinavisk Børnemission tager jævnligt ud i slumområderne med en mobil klinik, hvor mødre og børn undersøges og modtager medicin og vejledning i kost, sundhed og hygiejne.