Kirkesanger i 50 år

Kirkesanger Sofus Bundgaard kan til sommer fejre 50 års jubilæum som kirkesanger ved Nees kirke ved Lemvig.Sofus Bundgaard begyndte som 29-årige i 1961, hvor han kom til sognet som lærer ved den lokale skole. Hvervet som kirkesanger fulgte nærmest med jobbet. I dag er Sofus Bundgaard 79 år og stopper umiddelbart efter sit runde jubilæum.
Han måtte i 2002 afskedige sig selv i forbindelse med sin 70-års fødselsdag. Dels var han menighedsrådsformand, og dels måtte han som 70-årig ikke bestride et fast job i Folkekirken.
Han fortsatte dog på deltid som løst tilknyttet kirkesanger. Men nu bedyrer Sofus Bundgaard, at det er slut. Der er afskedsreception for Sofus Bundgaard søndag den 21. august i Nees Forsamlingshus.