Få indflydelse på ny sangbog

Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Mission, Kristeligt Forbund for Studerende og Indre Mission er gået sammen om en fælles sangbog.
Første etape af den er nu afsluttet. Der er udgivet et prøvehæfte med 31 sange ud af de godt 775 sange, som den endelige sangbog vil indeholde. Den fælles sangbog forventes hel færdig i år 2013. Fra oktober 2011 til februar 2012 er der en høringsperiode, hvor formand for udvalget Peter Nord Hansen opfordrer alle interesserede til at forholde sig til sangbogsudvalgets forslag og komme med indput. På hjemmesiden www.sangeogsalmer.dk kan man finde yderligere oplysninger om sange, melodier og diverse registre. Prøvehæftet kan fås ved henvendelse ved LM’s sekretariat.