Skolens religion
Den nye regering vil åbenbart afskaffe kristendoms-undervisningen i folkeskolen. I stedet skal der indføres et religions-fag med alle religioner.
Ateisterne har længe ønsket at fjerne alle spor efter kristendommen i Danmark. Muslimerne, hvis tro man ellers har så travlt med at genere, bruges nu som løftestang for at få kristendoms-undervisningen ud af folkeskolen.
Umiddelbart lyder det så fornuftigt, at der skal være ligestilling af religionerne. Men det er en farlig vej at slå ind på for et folk. Man kan ikke være neutral i forhold til tro og religion. Vi har valgt side.
Kristendommen har været danskernes religion siden Kong Harald Blåtand gjorde danerne kristne, som der står på den smukke Jellingesten, der også findes i vores pas.
Under Haralds far, Gorm den Gamle, blev de første kristne voldsomt forfulgt og mange blev dræbt under tortur, beretter Haralds barnebarn, kong Svend Estridsen, til historieskriveren Adam af Bremen.
Men år 966 overværede Harald, at en kristen missionær ved navn Poppo bar en glødende jernhandske – uden at den skadede ham. Måske var der tale om hedensk tortur, fordi man troede, at sandheden kunne afsløres ved at udsætte mistænkte for den slags lidelser. Men miraklet skete. Poppo blev ikke skadet, og Harald omvendte sig fra de gamle afguder, Tor og Odin, til den kristne tro.
Der er ingen grund til at idylisere den før-kristne tid. Her foregik forfærdelige ofringer af mennesker. Vikingerne dræbte og voldtog på deres plyndringstogter uskyldige mennesker og tog børn med hjem som slaver.
Kristendommen gjorde Danmark til et civiliseret og socialt samfund. Selvfølgelig var alt ikke godt, men jævnligt blev uretfærdighed og stivnet religion korrigeret af kristen forkyndelse og åndelige fornyelser.
I dag tror mange, at vi bare kan beholde alle kristendommens gavnlige virkninger, selv om vi fjerner kristendommen. Men udviklingen viser, at det kan vi ikke.
Når vi fjerner kristendommens særstilling og lukker op for alle mulige andre guder og falske religioner, så mister vi velsignelsen.
Sådan er det for det enkelte menneske, og sådan er det også for et land og et folk.
Af redaktør Henri Nissen
