Konference om tilhørsforhold
Hvad sker der med ens identitet, når man flytter fra et land til et andet måske oven i købet som flygtning?
Det er temaet for Tværkulturelt Centers forårskonference den 16.-17. marts i Fredens Kirke i København. Hovedtalere er Kim Lau fra Manchester i England og Jan Opsal fra Stavanger i Norge.
Kim Lau er født i en indvandrerfamilie med rødder i Hong Kong. Han er præst i Manchester Chinese Christian Church og har en ph.d. i fysiologi fra Cambridge University. Jan Opdal er teolog og holder foredrag om islam, kulturmøde og konflikthåndtering.
Overskriften over konferencen er familieværdier, tro og tilhørsforhold.