Folkekirken på babymesse

Blandt designerbabytøj, økomos og glittede børnemagasiner kunne man den 28.-29. april for første gang, opleve folkekirken på babymesse i Øksnehallen på Vesterbro.
Tre københavnske præster bevægede sig således udenfor kirkemurene for at møde folk dér, hvor de er, ”til en snak om tro, håb og kærlighed – og meningen med livet”, skriver Kirken i København.
– Folk var nysgerrige og imødekommende og gav udtryk for, at det var dejligt at opleve folkekirken som andet end ’støv og gamle kirkebænke’, skriver netsiden.
Præst i Christians Kirke og Sundby Kirke på Amager, Susanne Ivalo Rasmussen, stod for babysalmesang på messens scene.