Fyringsrunde i Søndagsskolerne

De seneste års økonomiske udvikling i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har medført afskedigelse af fire medarbejdere i organisationen.
Afskedigelserne skyldes alene den økonomiske situation, hvor indtægterne fra især testamentariske gaver er faldet, så egenkapitalen nu er opbrugt, lyder det i en pressemeddelelse.
Afskedigelserne vil uden tvivl få betydning for Søndagsskolernes 372 tilsluttede klubber. DFS vil dog med sine nu tre landsdækkende medarbejdere og ti konsulenter have ressourcer til at hjælpe de over 1000 frivillige klubledere rundt i landet.