Kirke starter biograf

Metodistkirken i Odense starter Kirkekino og viser hver måned en film, som diskuteres bagefter. Den 7. maj vises Jesus Christ Superstar.
– Ja, Kirkekino er faktisk en biograf. Men det er helt gratis, lyder indbydelsen.
Filmene bliver vist den første mandag i hver måned. I efteråret vises fire film. Kirkekino lægger ud med en israelsk film i september.
Men foreløbig gælder det den omdiskuterede musicalfilm Jesus Christ Supestar. Musicalen insinuerer bl.a., at Jesus havde et kærlighedsforhold til Maria Magdalene.
/sl