Venstre sidebanner eksempel

Minister opgiver ny lov om tips

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har – efter massive protester – opgivet sit lovforslag om at ændre på den automatiske fordeling af 60 mio. kr. årligt fra tips- og lottopuljen.
Pengene uddeles hvert år til 277 almennyttige organisationer, bl.a. en lang række kirkelige og humanitære organisationer. De får tilskud i forhold til deres evne til selv at samle penge ind hos medlemmer og via indsamlinger. Men kulturministeren viIle ændre loven, så organisationerne fremover skulle søge penge hos det ministerium, som hver organisation skulle lægges ind under – eksempelvis Udenrigsministeriet for Unicefs vedkommende.
– Hvis loven var blevet ændret, ville det betyde stor usikkerhed for organisationerne, for de ville ikke kunne regne med nogen støtte fremover. Forslaget fjernede trygheden hos de organisationer, som i forvejen er godkendt til at modtage støtte, og som ganske fornuftigt modtager penge efter deres evne til selv at samle penge ind, siger Robert Hinnerskov, generalsekretær i Isobro til Kristeligtv Dagblad.
Henri.