Pinse under åben himmel

Alle fri- og folkekirker i Næstved indbyder til friluftsgudstjeneste 2. pinsedag, mandag formiddag den 28. maj.
Temaet er ’sprog & ild’. Det var pinsemorgen, og de første kristne var forsamlet på ét sted, da sprogene pludselig slog gnister: de begyndte at tale om de mægtige ting, Gud har gjort, på fremmede sprog, som Ånden indgav dem.
Præster, ledere og kor fra byens kirker medvirker på plænen ned til Susåen ved Herlufsholm kirke. Arrangører er Næstveds økumeniske præstegruppe, et fællesskab af ca. 20 præster og ledere fra byens fri- og folkekirker, der inspirerer hinanden.