Reservemor fyldte rundt

Soldaterhjemsleder i Vordingborg Karin Juhl Nielsen holdt 60 års fødselsdag tirsdag den 24. april.
Sammen med sin mand Finn har hun været bestyrer på et sømandshjem i Grønland, leder af KFUMs Soldaterhjem i Sønderborg et år og tilsvarende i Varde i fem år.
Fra år 1996 – 2010 har Karin været dagplejemor i Hårlev, hvor ægteparret stadig bor. Og for halvandet år siden blev hun soldaterhjemsleder i Vordingborg.
– Vi er her for at forkynde og fortælle soldaterne om det gode budskab. Det er en missionsform, der giver mening, siger Karin.
De flittigste brugere af soldaterhjemmet er Vordingborg kasernes 80 værnepligtige.
/sl