Missionærer tilbage i Mali

Seks missionærfamilier fra Cameroun, som blev evakueret efter statskuppet i marts, vendte i maj tilbage til Mali.
Oprørerne i det nordlige begår stadig overgreb, og mange mennesker er flygtet. Men situationen i det sydlige Mali virker stabil.
Derfor har Brødrekirken i Cameroun og Mission Afrika valgt at genoptage noget af arbejdet der.
Missionærfamilierne ønsker at hjælpe de menigheder, de er knyttet til. Mission Afrika har nu fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling modtaget 163.900 kr. som nødhjælp til de kristne flygtninge i Mali.
I det nordlige Mali vil muslimske grupper oprette en ny muslimsk stat. Resten af landet ledes af en overgangsregering. Uroen forværrer fødevaresituationen i Sahelbæltet, der er ramt af tørke og fejlslagen høst.
Ifølge FN-kilder er der op mod 300.000 flygtninge og internt fordrevne personer.
Bodil