Krifa afviser SF-kritik: – Vi kalder os kristne som SF kalder sig socialister

Kristelig fagforening holder fast i deres navn, trods kritik fra SF over at bruge ordet ’kristelig’ i navnet.
– Andre skal ikke blande sig i vores navn, så længe vi ikke har taget patent på det kristelige. Vi blander os heller ikke i, at nogen bruger et socialistisk udgangspunkt til at være parti eller fagbevægelse, siger Krifas formand, Søren Fibiger Olesen til jp.dk og forklarer, hvordan det kristne påvirker fagforeningen:
– Vi er skabt i Guds billede og dermed skabt med et ligeværd. Så uanset om en person er direktør eller opvasker på en restaurant, skal vi møde dem med ligeværd, siger han og fortsætter forklaringen:
– Det handler også om, at vi ikke ønsker at møde et medlem som en sag eller som endnu en ledig i rækken af ledige, men at vi ønsker at møde vores medlem som et medmenneske, der har brug for nogle af de ydelser, som vi tilbyder.
Henrik