I Grindsted vokser GROW

Vestermarkskirken i Grindsted har medvind i det nye ungdomskirkeprojekt GROW. De vil et fællesskab, som er mere end en klub.
Ungdomsprojektet Grow i Vestermarkskirken i Grindsted kan se tilbage på et spændende år, hvor skolerelationer og kirkerelationer er blevet krydset i forsøget på at vække de unges tro på Jesus blandt egnens unge.

For et år siden præsenterede Udfordringen den nye ungdomspræst, Gert Bjørsted, der var kommet fra Efterskolen Alterna, men nok mest var kendt fra Skywalk i Randers og frikirken i Randers, til Vestermarkskirken i Grindsted. Det var få dage før visionerne om ungdomskirkeprojektet, Grow, skulle søsættes.
– Nogle vil mene, at Grow er en gentagelse af Skywalk i Randers, siger Gert Bjørsted til Udfordringen og fortsætter: – Men det er der ikke tale om, derimod er det, som om Gud også har noget godt for på egnen omkring Grindsted. Det er dejligt at være tilbage som ungdomspræst i en pionerfase, hvor unge er kommet søgende ind i fællesskabet det seneste års tid.
Gert niver sig i armen, for på bare ét år er rigtig mange dejlige ting sket i Vestermarkskirkens nye ungdomskirkeinitiativ Grow.

Der var sket en fornyelse

Efter sommerens kristne stævner og lejre 2012 var der sket en fornyelse i de ældste af menighedens unge, og der skulle ligesom ske noget for, at de kunne bevare gløden. Gert Bjørsteds kollega, seniorpræst Charley Stephansen, kunne berolige dem med, at ting ville komme til at ske. Men der var lige en ansættelse, som skulle falde på plads.
Gert Bjørsted havde bestemt ikke selv troet, at tingene ville få sådan en medvind, da han sidste sommer gik og bad over, om han skulle til Missionsforbundet i Aalborg eller Grindsted. Som fastboende Pentecostal i Mariager efter Skywalktiden var det uden for hans forestillingsevne at skulle pendle til Grindsted efter 11 år i andre kirkelige sammenhænge end Det Danske Missionsforbund.
Mødet med aktivitetslederne og menighedsrådet i Vestermarkskirken i Grindsted vækkede hans pionerhjerte. Det var et klart defineret ønske, at der skulle mere forkyndelse til alle de unge, som nu voksede frem. Om det siger Gert Bjørsted:
– Jeg elsker pioneropgaver med det fortegn, som de kastede over til mig. Det er tredje gang, jeg i mit liv har kastet mig ud i sådan en tjeneste i en menighed på fuld tid. Jeg hæftede mig ved en sætning, som blev langet over kaffebordet, da vi skulle finde ud af, om vi skulle bygge sammen i fremtiden. Der blev fra et rådsmedlems sagt: ”Gert, jeg er bange for min datters tro, hvis ikke der snart sker noget i vores kirke. Sådan tror jeg, vi er mange forældre, der går og beder om, at Gud må møde vore børn og unge.”

Har satset på børnene

Grindsted har i de senere år satset på et flot og godt børnearbejde, så det gav mening at videreføre alt det, som var sået.
I respekt over for mange års arbejde blandt teenagerne i Rizky regi valgte man at starte arbejdet Grow som et tillæg, og som Gert Bjørsted siger:
– Det var knald eller fald. Forandring koster blod, sved og tårer. Vi måtte stille os spørgsmålet: Er vi en klub eller er et tilbedende og forkyndende fællesskab? For Grow er det et både og, for vi tror relationerne og venskaberne er den første forkyndelse, vi kan give de unge. Men at stoppe der er ikke nok, hvis vi skeler til de sidste ti års skrantende ungdomsarbejde i menigheder. Alt for mange kirker har nogle støvede bordtennisborde i de kirkelige kælderlokaler, men hvad blev der lige af relationen til Jesus og den indre overgivelse og efterfølgelse?
– Vi kunne jo holde en koncert og brænde et vist antal kroner af på at skabe billig og letkøbt underholdning. Men hvorfor ikke gå til biddet og være det, vi er sat til at være: kirke, der vil følge Jesus og lede andre hen til den samme tro? Fra starten valgte vi altså at være både klub og ungdomskirke med Jesus i centrum.
– Med ét slag var der unge, som ville være med. ”Frels mig”, skrev en ung gymnasieelev hånende på vores Grows facebookgruppe allerede ved det første møde, fortæller Gert Bjørsted og fortsætter:
– Det var en aften, jeg sent vil glemme, for det var første gang jeg skulle tale til de unge i Grindsted. Jeg fandt aftenen forinden ud af, at lovsangsgruppen ikke var en fuldtallig gruppe af kristne musikere og sangere. Som én af de unge sagde:  ”Nej vi mangler musikere Gert, så vi har hyret vores klassekammerater. De kommer lige fra fredagsbajeren. Spændende om de er helt ædru”. Øh, hvad sagde I?
Gert Bjørsted var landet i en noget anderledes frikirketradition, end han var vant til. Dette var ikke efterskolerne i Mariager under Pinsevækkelsen eller hans gamle ungdomskirke, Skywalk, med de stærke værdinormer.
– Men efter en nat på knæ og velsignelsesbønner over det arbejde, vi skulle påbegynde, mærkede jeg en nød for disse unge, beretter Gert.
Den unge mand, som ville gøre grin med det nye initiativ, kom efter prædikenen over og sagde tak. Han var rent faktisk grebet af det, han havde været vidne til, og da han var X-Jehovas Vidne, var Gert glad for at se, at de fra første stund samlede mere end bare menighedens egne unge. At folk der ikke var vant til at gå i kirke, kunne blive grebet af et noget spædt forsøg på at arrangere et ungdomsmøde. Siden har man i Grow fastholdt bevidstheden og drømmen om at nå ud af boksen.
– Faktisk har vi erfaret flere blive helbredt og set unge skolekammerater komme til tro, siger Gert Bjørsted.
– Selv unge, som var faldet fra i de år, hvor der ikke var direkte ungdomsmøder, er kommet tilbage og er aktivt med i dag.
– Billedet er ikke bare medvind, fortsætter Gert:
– Selvfølgelig er det vanskeligt for nogle unge i kirken, når lovsang og forkyndelse hæftes på programmet lige pludselig. For af en eller anden grund kan gudstjeneste klinge overfladisk og kedeligt for nogen. Men vi har valgt at køre det positivt og levende frem. En aften om ugen kører vi klub og en anden aften kører vi ungdomsgudstjeneste. I tillæg drømte vi om cellelignende grupper imellem de unge, og de er ved at opstå ved hjælp af mindre stuemøder. Vi oplever, hvordan voksne ledere kommer og melder sig på banen som mulige celleledere, når visionerne om cellegrupper sættes i søen.

God og bred opbakning

Man var meget spændt på, om det ville holde i bare et halvt år, for arbejdet var båret af de få i første omgang. Første sæson er dog gennemført med en utrolig stor og bred brugergruppe med dobbelt så mange, som man havde turdet drømme om.
– Fra tiden i Skywalk kendte jeg til de aftner, hvor der var dårligt fremmøde. Sådan en aften har vi i første sæson slet ikke haft endnu. Unge er kommet fra mindre kirker og har hægtet sig på visionen. Opgaver som skulle løses, har løst sig på forunderlig vis, når vi bad Gud om at give os villige hænder, beretter Gert Bjørsted.
Nu står man over for Grows 2. sæson, hvor man vil lægge ud med at ryste de unge sammen efter sommerferien med en ”BZ kirken”-uge. Tanken er at invadere kirken som lejrsted i otte dage. Hvor de unge bruger kirken som bofællesskab og base midt i deres travle hverdag med skole og job.
Om aftenen skal de så ugen igennem have lovsangsmøder med ligeså stærk forkyndelse som det, der kendetegner en Growaften.
Grow vil i den kommende sæson udvide fredagens ungdomsgudstjenester med efterfølgende late night. Eksempelvis vil man kunne opleve YFC´s turnebands fra USA. Men ellers vil man fastholde kursen og fortsætte den tværkirkelige relationsform, de unge af i dag så glimrende forstår at færdes hjemmevant i. Typisk gennem efterskoler og gymnasier.
– Vi kommer fra en egn med mange KFS-elever på gymnasiet, og det har været en glæde at erfare brændende unge kristne på gymnasiet fra Indre Mission, Folkekirken og Missionsforbundet, som indirekte gennem skolehverdagen bakker op om hinandens møder og drømmer lidt sammen for fremtiden, siger Gert Bjørsted og slutter af med at sige:
– Et højdepunkt, som vi nød godt af i foråret, var Å-festival, hvor 3000 teenagere og unge samledes. Et andet højdepunkt var, da Skywalk i efteråret inviterede landets unge på ungdomskonferencen Brighter i Randers. Det skabte tværkirkelige kontakter og netværk for os som nyt initiativ. Fra kun at kende unge fra vort eget kirkesamfund fik de unge relationer på tværs af kirkeskel. I dag mødes vore unge spontant med andre unge på egnen, ofte arrangeret gennem uofficielle facebookgrupper, de selv sætter i søen.

Af Bjarne Nederby Jessen