Mission Afrika siger tak til træmand
Anders Bjørnkjær-Nielsen forlader sin stilling i Mission Afrika og går ind i juletræsbranchen fra årsskiftet. Det markeres med en reception den 12. dec.
Anders Bjørnkjær-Nielsen har været ansat af Mission Afrika i tre år. Han startede en selvstændig økonomiafdeling for selskabet efter flytningen fra Ydre Missions fælleskontor i Christiansfeld.
Han skal nu være økonomichef for Noble Nordmann Group, og kommer dermed til at bruge begge sine uddannelser som hhv. forstkandidat og HD i regnskab.
Mission Afrika markerer Anders Bjørnkjær-Nielsens afsked og hans tre år i firmaet med en reception den 12. december på selskabets adresse i Højbjerg.
Bodil