RFMs årsmøde: ’Den moderne kulturs svar på lidelse er selvmord’

Cand. theol. Iben Thranholm er hovedtaler ved RFM s årsmøde i Slagelse d. 15.3.
Cand. theol. Iben Thranholm er hovedtaler ved RFM s årsmøde i Slagelse d. 15.3.

Respekt for Menneskeliv (RFM) holder årsmøde i Slagelse lørdag den 15. marts med fokus på aktiv dødshjælp og abort. Hovedtaler er Iben Thranholm.

Respekt for Menneskeliv (RFM) holder årsmøde den 15. marts kl. 11-16 i menighedslokalet ved Vor Frue Kirke, Slagelse.

Cand.theol, journalist Iben Thranholm taler kl. 14.00 om emnet: ’Den moderne kulturs eneste svar på lidelse er selvmord’.

Samfund vælger døden

Det stigende pres på at få indført aktiv dødshjælp hænger sammen med den frie abort. I begge tilfælde er holdningen bag, at livet og samfundet bliver bedre, friere, mere værdigt, når man til enhver tid kan vælge døden.
Men bag facaden handler det måske om manglende svar på, hvad vi stiller op med lidelsen.
Sekularismen har ikke noget meningsfyldt svar på lidelsen, efter at kristne værdier er blevet fortrængt. Tilbage er kun doping eller død. Er der en vej tilbage til en kultur, hvor livet i alle faser giver mening?

Årsmødet 2014

RFM holder årsmøde fra kl. 11.00 med valg til repræsentatskabet. Herefter er der repræsentantskabsmøde og gratis frokost.
Fra 14.00-16.00 er der debatoplæg ved Iben Thranholm efterfulgt af diskussion.
Der er gratis adgang, og alle er velkomne. Tilmelding til frokost på tlf. 55767652 eller info@rfm.dk.