Arken strandet i Køge

Aad Peters model af Noahs Ark er 70 m lang, 13 m høj, 10 m. bred og i 4 etager. Modellen er i halv længde og bredde i forhold til den bibelske original.
Aad Peters model af Noahs Ark er 70 m lang, 13 m høj, 10 m. bred og i 4 etager. Modellen er i halv længde og bredde i forhold til den bibelske original.

Noahs Ark – eller den hollandske entrepenør Aad Peters model af den – anløb Køge Havn den 15. marts. Her kan man møde flere af de bibelske personer fra både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Den flydende forlystelsespark Noas Ark med flere bibelske personer kan nu ses i Køge Havn.

Arken vil ligge ved kaj i 6 uger fra den 15. marts. Her kan man møde Adam og Eva, Kain og Abel, Noa og mange andre bibelske personer.

Bibelhistorien

Inde i arken kan man bl.a. kæmpe med Goliat, opleve Noa og hans dyr. Opdage, at Salomo havde tusind koner. Eller finde ud af, hvad forbindelsen er mellem Jesus og Livets træ, som vokser i 12 meters højde og bugter sig gennem hele Noas Ark.
Der er 4 etager med scener og personer fra Det Gamle og Det Nye Testamente, fortæller Bibelselskabet.

Del af jubilæumsfejring

Når Noas ark kommer til Danmark netop nu, skyldes det, at Det Danske Bibelselskab fejrer sit 200 års jubilæum i år.
– Bibelen er sprængfyldt med gode historier. Noas ark er bare en af dem. Med et besøg på det utrolige skib, som Aad Peters står bag, får man virkelig et sug i maven. Århundreders historie og fælles kultur bliver med ét lyslevende, siger Bibelselskabets generalsekretær Morten Thomsen Højsgaard.

Arken i tal

Modellen er 70 meter lang, 13 meter høj, 10 meter bred og i 4 etager.
Aad Peters ark er altså mindre end Noas ark i Bibelen. Den var nemlig 150 meter lang, 25 meter bred og 15 meter høj. Men højden på denne ark er altså næsten den samme som på den bibelske original.
Arken er bygget af hollænderen Johan Huibers, som bagefter gik i gang med at bygge en ark i fuld størrelse.