Danmark får nye bibler

I anledning af 200 års jubilæet udgiver Bibelselskabet hele 21 nye bibler på dansk.
I anledning af 200 års jubilæet udgiver Bibelselskabet hele 21 nye bibler på dansk.

Danskerne køber mere end 50.000 bibler hvert år. Med den største ændring i over 20 år får Bibelen nyt design og imødekommer en stigende efterspørgsel i Danmark, fortæller Bibelselskabet, der fylder 200 år i maj.
Med sin største forlagssatsning nogensinde vil Bibelselskabet give danskerne meget mere at vælge imellem, når man vil købe en ny bibel.
Ud over mange forskelige typer af design er al tekst layoutet fra bunden af i tre forskellige størrelser, og der har været fokus på at få den bedst mulige læsbarhed. Blandt nyhederne kan man vælge mellem blandt andre følgende versioner:
* Bibelen med plastomslag, hvor der følger fire forskellige forsider med, hvis man da ikke vil lave sin egen.
* Bibelen som paperback med 1500 sider til under 200,- kroner.
* Pragtbibler indbundet i blødt skind med fire læsebånd og guldsnit.
* Kirkebibler i tre udgaver specielt tilpasset, så de matcher kirkens salmebøger.
* Tre bibeludgaver med Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger.
Teksten i alle udgaverne er fra den nyeste, autoriserede oversættelse, som bruges i folkekirken og de fleste andre kirkesamfund i Danmark.
LØJ