KFUM og KFUK i Esbjerg modtager EU-penge for 2. gang

Hollandske Demelza N. Kragt og danske Maria Poulsen i gang med en øvelse kaldet ”sommerlejrpuslespillet”.
Hollandske Demelza N. Kragt og danske Maria Poulsen i gang med en øvelse kaldet ”sommerlejrpuslespillet”.

Et lejrkoncept i samarbejde med Holland udløser 168.000 kr. fra EU’s Erasmus + pulje.
Man kan søge penge fra puljen, hvis man udveksler grupper af unge mellem to EU-lande. KFUM og KFUK i Esbjerg har netop modtaget 22.439 euro (ca. 168.000 kr.) til to lejre i skoleåret 14/15, én i efteråret i Danmark og én i påsken i Holland. Begge lejre er for danske teenagere, primært fra Esbjerg, og hollandske teenagere fra Haag, hvor KFUM og KFUK i Esbjergs samarbejdsforening YMCA Escamp ligger.
Lejrene har temaet ”fair enough?” og skal gennem forskellige aktiviteter belyse verdens uretfærdigheder, og hvad der kan gøres ved dem. Det handler om alt fra fair fodbold til fair behandling af miljøet og mennesker.
Den første portion EU-penge bliver netop nu omsat til flybilletter, aktiviteter og sund mad til en lejr med 60 teenagere i uge 30 på Houens Odde ved Kolding.
Bodil