20 procent flere til Brighter konference

Sidste år deltog 250 unge på hele konferencen, og lørdag aften var antallet af deltagere oppe på 400.
Sidste år deltog 250 unge på hele konferencen, og lørdag aften var antallet af deltagere oppe på 400.

Skywalk i Randers inviterer i efterårsferien for tredje gang til ungdomskonferencen Brighter – og der er endnu flere tilmeldte i år.

Over 300 kristne unge fra forskellige kirkelige miljøer i Danmark har tilmeldt sig årets Brighter konference i Randers.

PR-ansvarlige Rebekka Kongsgaard har høje forventninger:
– Jeg forventer, at konferencen og de livsforvandlende valg og oplevelser, som deltagerne tager og får, vil trække spor mange år ud i fremtiden. Rebekka er 22 år og ungdomsleder i ”Kirke i Byen” i Kolding. Derudover er hun med i lederteamet bag Brighter. Konferencen er tværkirkelig, men det er ungdomsafdelingen Skywalk i den Evangeliske Frikirke i Randers, der står som arrangører med ungdomspræst Jesper Jeppesen i spidsen.

Rammer et behov

Sidste år havde konferencen, som afholdes for tredje gang i år, 250 tilmeldte på forhånd, mens omkring 400 deltog i det sidste møde lørdag aften. I år er der allerede 300 tilmeldte, og dermed forventer arrangørerne også løbende flere gæster på konferencen, som varer fra den 15.-18. oktober.
– Jeg tror, at Brighter rammer et behov både for konference og for at opleve, at vi som unge kristne kan stå sammen på det nationale plan, forklarer Rebekka om den store tilslutning.

Rebekka Kongsgaard har været med til at arrangere konferencen, lige siden Brighter første gang løb af stabelen i 2012.
Rebekka Kongsgaard har været med til at arrangere konferencen, lige siden Brighter første gang løb af stabelen i 2012.
Længes efter substans

Årets tema er ”Subkultur – kaldet ud”, og konferencen er for de 18-25-årige.
– Sidste år gjorde Peter Reed, som er underviser på en bibelskole i England, stort indtryk på mig, da han talte om at gå foran i at bringe Guds rige nær. Han er en ældre herre, men deltagerne på konferencen er sultne efter substans og visdom. Derfor har vi også inviteret ham igen i år, fortæller Rebekka.
Derudover glæder hun sig til at høre Magnus Persson fra menigheden United i Malmö.
– Jeg forventer, at han vil puffe lidt til os som kristne i forhold til at finde balancen mellem at være forankret i troen og interferere med verden omkring os.
Hele konferencen koster 595 kr. Dagsbilletter kan købes for 250 kr. og aftenbilletter for 100 kr., torsdag aften er gratis. Overnatning, måltider, seminarer og café er på Kongens Ege på Gl. Hadsundvej, og gudstjenesterne er på Værket i Ridehuset. Brighter Konferencen er skræddersyet til aldersgruppen 16-29 år, men alle er velkomne.
Læs mere om konferencen på www.brighter.dk

Brighter handler ikke blot om undervisning, men også om at være sammen på tværs af mange forskellige små og stor ungdomsgrupper ud over Danmark. Her et billede fra sidste års konference.
Brighter handler ikke blot om undervisning, men også om at være sammen på tværs af mange forskellige små og stor ungdomsgrupper ud over Danmark. Her et billede fra sidste års konference.