Vækkelse på lejre for asylsøgere
50 mennesker tog imod Jesus på dette års lejre, skriver Internationalt Kristent Center (IKC).
Iranske Ali Reza fortæller, at Jesus kaldte ham – og helbredte hans astma.
Siden astma-anfaldet, hvor en stemme sagde: ”Kom til mig”, har jeg aldrig brugt min astmaspray, fortæller Ali Reza til IKC’s Anders Graversen.
Ali Reza var en af de mange deltagere på sommerens kristne tværkulturelle lejre. Netop i år har man oplevet vækkelse blandt asylsøgerne, fortæller Anette Tjørnemark fra IKC.
60 til forbøn
– Den sidste aften henvendte 60 af lejrens deltagere sig for at få en samtale og modtage forbøn. Tårerne trillede, og Jesus blev prist som Herre og Frelser, skriver IKC i sit nyhedsbrev.
IKC i Bethesda holdt en farsi-talende lejr i samarbejde med Apostelkirken og Netværkskirken Metropol på Luthersk Missions Højskole i Hillerød.
Jesus kaldte
Ali Reza kom til Danmark i februar 2013. Siden har han boet på fire forskellige asylcentre. Da han kom til Danmark for at besøge sin bror, mødte han Mahmoud, som inviterede ham med til IKC.
Først handlede det om at lære engelsk. Men en tværkulturel rådgiver gav også Ali en bibel og Operation Missions gamle Jesusfilm fra 1973.
Få dage efter at have set filmen fik han et voldsomt astmaanfald. Netop da var det, at Jesus kaldte på ham – og Ali Reza sagde Ja! Siden har han ikke haft brug for sin astmamedicin.
Han har fået afslag på sin ansøgning om asyl, men tør ikke vende hjem til Iran pga. sin kristne tro.
Aktiv missionær
Ali Reza har en åben Facebookprofil, som hedder: ”Pesar Khoda”, hvilket betyder: ’Søn af Gud’. Her lægger han billeder, vidnesbyrd, små filmklip og andet evangeliserende materiale.
Facebookprofilen er kun to måneder gammel og har allerede fået mere