Sct. Andreas Kirke blev ikke oplevelsescenter – skal nu udlejes

Den store Sct. Andreas Kirke i Gothersgade kan nu lejes til forskellige formål.
Den store Sct. Andreas Kirke i Gothersgade kan nu lejes til forskellige formål.

– Her er en unik mulighed for at leje den charmerende Sct. Andreas Kirke midt i København. Den fremtidige anvendelse kan blandt andet være kontor, børneinstitution, undervisning, events, konferencer, auditorium, udstilling med mere, lyder teksten i en boligannonce fra Home Erhverv.
Gennem Home prøver menighedsrådet ved Vor Frue Sogn, som Sct. Andreas’ Kirke er en del af, at finde den helt rigtige lejer til kirken, som med kapel og tilstødende lokaler i alt fylder 2270 kvadratmeter.
Sct. Andreas Kirke var en af otte de kirker, der for to år siden blev taget ud af sognekirkelig brug. Menighedsrådet håbede efterfølgende at kunne omdanne kirken til et såkaldt bibliarium, et slags kirkeligt oplevelsescenter. Men de planer er nu sat på standby, fordi der ikke er bevillinger til det. Derfor skal kirken i første omgang lejes ud på åremål for så måske senere at blive til et oplevelsescenter. Det fortæller tidligere menighedsrådsformand ved Sct. Andreas Kirke, Erik Thorsen, som i dag er kasserer i menighedsrådet ved Vor Frue Sogn.
Han understreger over for Kristeligt Dagblad, at der ingen planer er om at nedlægge kirken, og at han gerne ser den udlejet til fx en migrantmenighed.
Bodil