Tidl. muslim fortæller om forfølgelse af kristne i Nigeria

Evangeliekirken på Frederiksberg får søndag til gudstjenesten 10.30 besøg af Suleiman Tanga fra Nigeria.
Suleiman kender til situationen i Nigeria på allernærmeste hold og vil dels berette om, hvad kristne i Nigeria udsættes for, men dels også om at bevare håbet og vise kærlighed overfor sine fjender, selv når de har gjort det værste mod en.
Suleiman Tanga kommer selv fra en muslimsk baggrund, men blev siden kristen. Under sin opvækst i en sharia-muslimsk delstat i det nordvestlige Nigeria var hans familie de eneste kristne i deres landsby, og det fik han at føle både i form af psykisk og fysisk vold. Flere gang er han blevet gennembanket og tortureret af sine muslimske ”kammerater”.
Suleiman er nu leder for Africa Services Nigeria, hvor han tjener den forfulgte kirke gennem forskellige projekter.
Suleiman Tanga vil blive tolket til dansk.
Henri.