LEGO – Verdens bedste brand støtter kristne organisationer

Mange LEGO-sæt kan bruges i søndagsskolearbejdet, selvom ’Lego-bibelen’ (the Brick Bible) ikke er et egentligt LEGO-produkt.
Mange LEGO-sæt kan bruges i søndagsskolearbejdet, selvom ’Lego-bibelen’ (the Brick Bible) ikke er et egentligt LEGO-produkt.

Legetøjsfabrikanten LEGO er netop blevet kåret som verdens bedste brand. Og direktøren kunne i sidste uge bryde ud i sang og dans ved præsentationen af årets regnskab.

Direktør Jørgen Vig Knudsen både sang og dansede, da han fremlagde det gode regnskab for 2014. Foto: TV Syd.
Direktør Jørgen Vig Knudsen både sang og dansede, da han fremlagde det gode regnskab for 2014. Foto: TV Syd.

Direktør Jørgen Vig Knudsen har siden sin tiltræden for 11 år siden fået vendt et underskud på 1,9 milliarder kroner til et overskud på over syv milliarder sidste år. Så det var ikke uden grund, at han præsenterede regnskabet med både sang og dans.

LEGO-grundlæggeren Ole Kirk Christiansens fond har tidligere støttet flere kristne organisationer, blandt andet et børneprogam fra den kristne satellitkanal SAT-7 og nødhjælpsorganisationen Mission Aviation Fellowship (MAF), som i 2011 fik 4 millioner kr. til indkøb af et nyt ambulancefly. Fonden har i 2004 støttet en udvidelse af Billund Kirke og Billund Center, hvor kirken har til huse. De kulørte klodser bruges også i flere lande som en hjælp i det kristne børnearbejde.