Kristne tager ansvar for det lokale samfund

Paivi Heikkilas bog ”Herren vil give jer byen. Forbederens håndbog.” er nu også udkommet på dansk, foruden finsk og engelsk. Den beskriver, hvordan kristne kan gå i forbøn for deres lokale samfund - nedbede velsignelse og forhindre det onde i at ødelægge samfundet.
Paivi Heikkilas bog ”Herren vil give jer byen. Forbederens håndbog.” er nu også udkommet på dansk, foruden finsk og engelsk. Den beskriver, hvordan kristne kan gå i forbøn for deres lokale samfund – nedbede velsignelse og forhindre det onde i at ødelægge samfundet.

Mange kristne er allerede engageret i ’Bøn for Danmark’ – men en del kommuner er ’sorte’.

I mange danske kommuner og byer er der nu oprettet bedegrupper på tværs af kirkeskel.

Bedehus Danmark har i nogen tid sammen med Udfordringen opfordret til Bøn for Danmark i alle danske kommuner.
Det sker efter finsk forbillede.
Den finske forbønsleder Paivi Heikkila, som flere gange har medvirket på konferencer i Danmark, opfordrede for 15 år siden de finske kristne til at finde sammen i alle de 450 kommuner på tværs af alle kirkeskel og bede for deres lokale samfund.
Det gjorde hun efter selv at have oplevet en ændring i sin egen kommune Savonlina.
Opfordringen førte til, at der blev oprettet bedegrupper i ALLE finske kommuner. Og ved en fælles samling på det olympiske stadion i Helsinki mødte 10.000 kristne forbedere op. Efter de kristnes forbøn for Finland er der sket ændringer, ikke blot lokalt i kommunerne, men også på landsplan. Finland har således fået både en præsident og en statsminister, som tydeligt bekender deres personlige kristne tro. Forbederne ser dette som resultat af deres bønner.
Til højre på siden ses en liste over kontaktmails til de bedegrupper, Udfordringen har kendskab til. Der kan sagtens være flere. I en del kirker og missionshuse foretrækker man kun at være sig selv – men derved går man også glip af den styrke, der ligger i de kristnes enhed, siger Paivi Heikkila.