Danmission samler ind til Syrien
De frivillige i Danmission Genbrugs 85 butikker tager en ekstra tørn for at samle ind til Danmissions arbejde i Syrien.
I Syrien er flere end 210.000 mennesker blevet dræbt, og 12 millioner syrere er på flugt. Alle ressourcer i Syrien er opbrugt, og der er AKUT behov for mad, tæpper, medicin, brændstof og husly.
Danmission arbejder i Syrien i Qalamoun-området og omkring Aleppo, Hama, Homs og Damaskus. Som én af de få danske organisationer arbejder Danmission via en partner inde i Syrien og har de seneste tre år bragt nødhjælp ind i landet.
Ved at yde en ekstra indsats for de syriske flygtninge kan man undgå, at de flygter ud af landet. Danmissions partnere sørger for, at hjælpen når frem. Det er målrettet og effektiv hjælp, mener Danmissions generalsekretær, Mogens Kjær.
I løbet af de næste 6 måneder vil Danmission uddele 45.000 nødhjælpspakker i Syrien,oplyser Danmission.