– Jeg fik mit liv tilbage

Det siger Elin Rønsted fra Lunderskov. Hun blev helbredt for fibromyalgi, prolaps i nakken, stiv ryg, ulige ben m.m. efter at hun fik kontakt med en kirke, hvor de troede på, at Gud kunne hjælpe med alt.

– Jeg ved, at fibromyalgi kan kureres ved Guds kraft, siger Elin. Hun har selv oplevet en helbredelse, som lægerne stadig undrer sig over.

Elin Rønsted (42 år) fra Lunderskov, og mor til fire, har været syg siden maj 2008, hvor hun kom til at gøre en forkert bevægelse, da hun hjalp en ældre beboer i hjemmeplejen.
– Resten af dagen kunne jeg ikke gå oprejst. Jeg måtte sygemelde mig, fordi jeg ikke kunne bestride mit arbejde.

Genoptræning

– Jeg kom til fysioterapeut for at få genoptræning. Jeg kom da til at gå oprejst. Men smerterne fortsatte. Jeg har haft mere eller mindre kronisk hovedpine hver dag. Jeg har haft smerter i ryggen og lænden. Og det trak ud i benene og helt ned til hælen.
– Jeg var naturlighvis til læge og bev sendt videre til rygcentret i Give og til Rygcentret på Middelfart Sygehus.
– Hjalp det ikke?
– Jo, det har da hjulpet i perioder. Når jeg har fået 20-25 behandlinger hos fysioterapeuten har det da hjulpet i nogle måneder, men så er det gået tilbage.
Jeg sagde til lægen, at det ikke nyttede at henvise mig til fysioterapeuten, for det hjalp kun midlertidigt. Jeg havde heller ikke råd. Så blev jeg henvist til Give Sygehus og Middelfart, hvor de gjorde, hvad de kunne. Men det blev ikke for alvor bedre.

I kulkælderen

– Du blev vel noget deprimeret af din situation?
– Ja, det gjorde jeg. Jeg kom ind i en ond cirkel, som lægen sagde. De gav mig så anti-depressiv medicin. Jeg sagde, at jeg ikke ville have alt det medicin, for det var ikke godt for kroppen. Men jeg fik at vide, at det kunne gå ud over mine sygedagpenge, hvis jeg forhalede min situation.

Ret fedt i kirken

På et tidspunkt mødte Elin en guide ved navn Tabita på en tur til Legoland. Hun fik en brochure om et netværk i Kirke-i-byen.
– Jeg prøvede at tage med i maj 2014. Jeg synes egentlig, det var ret fedt at være med i kirken, så jeg blev hængende, fortæller Elin, som ellers ikke havde nogen særlig kristen baggrund.
– Jeg var ligesom kommet tilbage til min kristne tro, og nu ville jeg gerne have et bevis på, at det var rigtigt.

Helbreder på besøg

– Søndag den 4. oktober 2015 kom Jonathan Conrathe fra England var på besøg i kirken. Han bad for syge, og jeg tænkte, at der kunne vel ikke ske noget ved at tage med, selv om jeg ikke troede så meget på det.
Jeg spurgte om han ville bede for mig, da jeg havde fået konstateret fibromyalgi og var plaget af kroniske smerter. Jeg havde slidgigt i lænden og udposninger tre steder i ryggen. Og det ene ben var kortere end det andet på grund af et brækket ben. Desuden havde jeg i januar fået en prolaps i nakken.
Jonathan bad for mig, og jeg faldt om. Jeg havde ellers tænkt, at jeg ikke ville falde om. Jeg troede, det var noget, folk bare gjorde. Men da han bad for mig, føltes det som et pust, og jeg tænkte, at jeg da bare ville blive stående. Men pludselig huskede jeg ikke mere.

Rejste sig og var rask

– Efter ca. 10 minutter kom jeg til mig selv og kiggede omkring.
Jonathan stak hånden frem, og jeg kunne jeg rejse mig lodret op. Normalt ville det være umuligt. Jeg skulle normalt om på siden, så på knæene og så langsomt op at stå. Men her rejste jeg mig op – uden besvær.
– Så der var sket noget?
– Ja, jeg havde ikke ondt. Da jeg kom hjem prøvede jeg at løbe. Det havde jeg ikke kunnet på grund af smerter. Men nu kunne jeg både løbe, stå på tæer, stå på hælen, hoppe, osv.
Jeg havde gået til linedans i ti år og havde sagt til dem, at nu kunne jeg ikke mere. Men efter helbredelsen kan jeg danse de vildeste danse igen i tre timer sådan en aften, griner Elin.

Følelsesløse hænder

– Efter helbredelsen blev jeg ligesom følelsesløs i hænderne, fordi mine sener i armene var for korte, forklarer Elin.
– Så jeg gik til min læge og spurgte, om han ikke kunne gøre noget ved det.
Lægen mente, at det måske stammede fra slidgigt i nakken, hvor jeg havde en prolaps.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke længere havde ondt i nakken. Det var kommet i orden, da jeg blev helbredt. Han undrede sig meget over det, jeg fortalte.
Han sendte mig derfor videre til Middelfart Sygehus.

Undrende læger

– På rygcentret stod de med både den ene og den anden slags piller, som jeg skulle tage for fibromyalgi. Jeg vidste ikke, om jeg skulle grine eller græde.
– Véd I hvad, sagde jeg. – Jeg har det jo fint. Jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg skulle herover, men det var på grund af mine følelsesløse hænder.
– Din egen læge tror, at det stammer fra din prolaps i nakken, sagde de.
– Jamen, det gør det altså ikke, sagde jeg. – For jeg er helbredt. Jeg har heller ikke fibormyalgi længere. Jeg har det godt. Jesus har helbredt mig.
Og det er nok ikke sidste gang, I hører om det, for der er mange andre, der bliver helbredt.
Men de stod med åben mund og polypper. De havde svært ved at tro på det. De sagde fx, at fibromyalgi var uhelbredelig.
– Jamen, jeg synes da bare, I skal kontrollere de 18 punkter, som viser at man har fibromyalgi.
De tjekkede så de 18 punkter og de kunne ikke konstatere, at jeg var syg. De undersøgte også nakken, og fandt ud af, at de følelsesløse hænder ikke skyldtes nakken, men at jeg har en for kort sene i min arm, fordi jeg ikke har brugt mine muskler. De skal bare strækkes ud igen.

Benet voksede ud

– Jeg havde brækket min ben helt tilbage i 1987. De fik det ikke lavet ordentligt, så væksten stoppede fra knæet og nedad. Derfor var benet ca. ½ centimeter kortere. Det står i mine papirer.
Men da jeg kom i netværket i kirken, var der en, der hedder Ulrik, der bad for mine ben, og vi så, hvordan det voksede ud.
Ja, det er ikke til at fatte. Det skulle jo lige sive ind. Men Gud kan jo alt.
Og bagefter undersøgte min læge mig og konstaterede, at det åbenbart var kommet i orden. Han synes, det var utroligt.
Ryggen var som ny
– En fysioteapeut havde konstateret for halvandet år siden, at min rygsøjle var stiv.
Efter helbredelsen undersøgte kiropraktoren mig og undrede sig.
– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, sagde han. Jeg var ved at flække af grin, men spurgte ham, hvad der var galt.
– Din rygsøjle… den er normal. Den er, som den skal være. Der er ingenting galt…
– Nå, sagde jeg. Ja, den er blevet helbredt.
– Jeg tjekker lige nede ved lænden, sagde han.
– Gør du bare det, så kan du få lov at lave omvendt limbo bagefter, grinede jeg.
– Jeg er nødt til at sende dig til en fysioterapeut, sagde han.
– Din ryg og hofte er faktisk overmobil. Den skal stabiliseres.
– Du skal ikke stive noget som helst af. Det klarer Herren selv, sagde jeg.
– Jeg skal jo sende det her til din læge. Men jeg ved ikke rigtigt, hvordan jeg skal formulere det. Vil du ikke hellere selv fortælle ham det? spurgte han.
– Det skal jeg nok, sagde jeg.

Du stråler jo!

– Jeg har også fortalt det til jobcentret, selv om det ikke ligefrem ”gavner min sag”. Men det er så positivt, at jeg ikke kan holde min mund.
Min sagsbehandler kunne også se, at der var sket noget med mig. Før var jeg nede i kulkælderen. Men nu sagde han: ”Du er løftet op, og du stråler! Det er lige før, man kan sige der ligesom er noget rundt om dig…”
Nu er jeg i jobprøvning i Frugt- & Grønt, og jeg har fået at vide, at jeg ikke må tage de tunge løft. Men det er svært at lade være. Jeg har fået min krop tilbage. Jeg har fået et liv igen ved at komme ud at arbejde.
Det er et sandt mirakel fra Gud, siger Elin – og stråler.