Jeg er bange for forandringer

Kære Orla Lindskov.
Jeg er en troende mand på 46, og grunden til at jeg skriver til dig er min tro på, at miraklernes tid ikke er forbi. Heller ikke for mig.
Jeg læser Udfordringen hver uge, og jeg er meget fascineret af de oplevelser, folk skriver om i din Brevkasse. At sådanne mirakler kan ske i dag er jo utroligt dejligt.

Her tænker jeg fx på det mirakel, der blev beskrevet i uge 19, hvor en kvindes kræftsvulst forsvandt ved bøn for 15 år siden. Lægerne havde givet hende et halvt år. Men hun lever stadig.

Jeg vil faktisk gerne også kunne formidle Guds mirakler til mennesker. Men hvordan sker sådan noget? Hvordan får jeg del i Guds kraft?
Jeg har selv lidt af sygdom i en del år og har bedt om helbredelse. Men det er ikke sket. Hvorfor ikke?
Jeg er nok et menneske, der sætter stor pris på det logiske. Altså, når jeg beder om noget, så vil jeg gerne have min bøn besvaret i overensstemmelse med mit ønske.

Jeg vil også så gerne bede for syge. Men jeg er så nødt til at vide, at kraften til helbredelse kommer, så de syge bliver raske. Ellers kan jeg ikke håndtere det.

Jeg vil gerne opleve mere af Guds kraft. Men jeg er nok lidt betænkelig ved, om det vil medføre for mange forandringer i mit liv. Jeg er bange for forandringer. Jeg er bange for at komme ud i kriser med mit liv. Jeg tror heller ikke, at jeg har et åbent hjerte og medfølelse nok med andre mennesker.

Lige til noget andet: kan du sige mig, hvad forbøn egentlig er for noget?

Nogle gange, når jeg har bedt om helbredelse for mig selv, og der ikke sker noget, føler jeg, at jeg er ved at miste troen.
Jeg har næsten ingen venner. Undskyld at mit brev er blevet så langt. Men jeg er bare nødt til at fortælle dig alt det her. Tak om du vil tage dig tid til at svare på mit brev.
Med venlig hilsen
En trofast læser
af Udfordringen

Svar:

Gud vil os det godt, uanset hvad der sker

Kære trofaste læser.
I Bibelen bliver miraklerne ofte omtalt som undere og tegn, der peger på Guds virke her på jorden.
Det er muligt for enhver, også for dig, at have en personlig åndelig forbindelse med Gud, som kan føre dit liv ind i det mirakuløse.
Men vi skal huske på, at Guds mirakuløse kraft først og fremmest er stillet ind på vores åndelige forvandling. Så hvis du af hjertet ønsker Guds kraft, så skal du være indstillet på forvandling og forandring.

Livet er en åndelig rejse. Livet bør i hvert fald være det. En åndelig rejse sammen med Jesus. Livet vil aldrig være eller blive en logisk oplevelse, som du kan kontrollere.

Nogle oplevelser vil give dig glæde. Andre vil give dig smerte. Men vi kan ikke narre eller løbe fra forandringens vinde.
Hvis vi ønsker et liv uden forandringer skyldes det ofte angst.

Tro i Jesu navn på, at der er en grund til, at tingene sker, som de sker. Tag altid Jesus med ind i alle begivenheder og forandringer.
Brug troens kraft som dit anker. Tro på, at der er en årsag til, at tingene udvikler sig, som de gør i dit liv.

Tro på, at du vil klare dig igennem en hvilken som helst krise i Jesu navn. Tro på, at du er på vej til et bedre sted.
I vores liv er der afslutninger og begyndelser. Men gå altid fremad i Jesu navn, så vil det nye komme til os fra et dyb af lys og nåde.
Det er umuligt for din krop at leve adskilt fra din sjæls rejse. Det er sundt for dit legeme at udvikle medfølelse og et åbent hjerte.
Hvis du føler, du mangler det, så bed om det. Den bøn vil være med til at give dig en forståelse af, hvor helligt livet er.

Bøn er en stærk medicin for den syges legeme og sjæl, også når du som syg beder for dig selv. Også selv om det ikke altid medfører øjeblikkelig, fysisk helbredelse.

Forbøn er en styrkelse af et andet menneske, og din forbøn for et andet menneske styrker faktisk hele menneskeheden og dig selv på samme tid.

Husk på, at du er i nåden i Jesus Kristus, når du føler, at du er ved at miste troen på grund af udeblevet, fysisk helbredelse.
Nåden i Jesus Kristus vil altid nå ind til dig gennem din bøn.

Hver gang du føler dig uden venner, så send en bøn af sted. Bed om hjælp. Så er du på vej mod et nyt sted, hvor der vil være kærlighed og nye venner til at møde dig.
Du spørger konkret om, hvorfor du ikke selv er blevet helbredt?
Det er jeg nok ikke i stand til at svare på. Men helt generelt kan jeg sige, at før Gud kan helbrede os fysisk, er der tit mange følelsesmæssige og åndelige forhold, der skal ryddes af vejen først. Så starter Gud med det.

Får vi glimtvis lejlighed til at se dybt nok, kan det, vi ser angående udeblevet fysisk helbredelse, ofte ikke forklares ud fra menneskelig logik.
Dernæst vil jeg sige, at hvis du på forhånd vil være sikker på, at alle de syge, du beder for bliver helbredt, så kommer du aldrig i gang. Den garanti får forbedere nemlig aldrig, for så var bønnen ikke baseret på tro.

Jeg ved godt, at vi mennesker gerne vil have, at livet skal være under vores kontrol, altså en logisk oplevelse.
Vi vil gerne have vores bønner besvaret, sådan som vi ønsker det. Men sådan fungerer det bare ikke. Vi kan ikke få kontrol over Gud.
Himlen har aldrig føjet sig efter det, vi synes, vi trænger til. Derimod skal vores ønsker føre os til at have tiltro til Himlen og til Himlens svar, dvs. Guds svar.

Målet med alt, hvad Gud gør i vores liv, er at styrke og opbygge vores tro, mens vi er på vandring mod Himlens land.
Når du beder om at modtage Helligåndens kraft, skal du nok forvente, at Helligåndens kraft vil medføre forandringer i dit liv. Men gode forandringer. Helligånden lader ikke alt blive ved det gamle, sådan som vi tit ønsker.

Jeg beder om, at du kommer dertil, hvor du uden frygt kan tage imod Guds gode forvandling af dig og dit liv.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov