Ambassadør: ’Svenska Kyrkan er imod Israel!’

– Svenska Kyrkan fører hadpropaganda mod Israel og ser kun konflikten fra palæstinensernes side, mener Israels ambassadør i Sverige, Isaac Bachman.

Avis Dagen.se har sommeren igennem skrevet om kirkens forhold til Israel.

Israels afgående ambassadør i Sverige har skabt debat ved at sige, at kirken er ’anti-Israel’.

Spørgsmålet om, hvordan Svenska Kyrkan forholder sig til Israel, er igen sat på dagsordenen, skriver den svenske avis Dagen.
I sidste uge udtalte Israels afgående ambassadør i Sverige, Isaac Bachman, sig til Nyheter24.
– Det er bizart, at Svenska Kyrkan kræver dialog mellem israelere og palæstinensere, mens kirken på samme tid forkaster alle israelske perspektiver, sagde Bachman.
Indlægget er en videreførelse af en langvarig debat, som er blevet intensiveret i løbet af sommeren på Kyrkans tidnings debatsider. Der kritiserer ambassadøren Svenska Kyrkan for at være ensidig og give BDS-bevægelsen (boykot, de-investering og sanktioner) plads. BDS-bevægelsen er i en rapport fra Simon Wiesenthal-centret blevet klassificeret som antisemitisk.
Bachman udtrykte de samme tanker i et interview med Dagen tidligere i sommer.

– Svenska Kyrkan deltager i den kollektive fortælling, som pumpes ud i Sverige og hvor Israel altid er den skyldige part, sagde han blandt andet dengang.

Israels afgående ambassadør i Sverige har skabt debat ved at sige, at kirken er ’anti-Israel’.
Kirken afviser

En af dem, som tager til genmæle mod ambassadøren er præsten Anna Karin Hammar, som er koordinator for Kairos Palestina, en kristen bevægelse, som organiserer kristne palæstinensere.
– Det at argumentere for boykot, deinvestering og sanktioner mod Israel er noget som det palæstinensiske civilsamfund har bedt os om at gøre, siger Hammar i Kyrkans tidning.
Hun skriver, at Bachman ”undergraver forståelsen af anti-semitisme”, når han kalder BDS antisemitisk.

Skelner mellem staten Israel og bosættelser

Erik Lysén, som er international direktør for Svenska Kyrkan, skriver i Kyrkans tidning som svar til Bachman, at kirken ikke står bag BDS-bevægelsen.
Han henviser til Svenska Kyrkans dokument ”Bærekraftig fred mellom Israel og Palestina.”
I dette dokument skelner Svenska Kyrkan mellem staten Israel indenfor internationalt anerkendte grænser, og bosættelserne i de besatte områder. På denne måde ønsker man at ”redde tostatsløsningen” og ”omsætte folkeretten i praksis”, skriver Lysén.

I sin slutreplik i Kyrkans tidning skriver Bachman, at ”så længe man gør fælles sag med had-propaganda” er Svenska Kyrkan ingen ”troværdig partner”.

KPK


Artiklen fortsætter efter annoncen: