Filmen om ’Hytten’ brugt til mission
En kvinde i England tog imod Jesus efter at have set filmen ’The Shack’.
– Denne film handler om den Gud, som gerne vil møde dig.
Det sagde britiske ”Marco” til folk i biografen ifølge avisen Christian Today. Efter filmen ledte ”Marco” en kvinde til tro.
Et skridt i tro
Marco forklarer, at han blev inspireret til at tage et skridt i tro, og at han fik mod til at dele evangeliet med folk i biografen, før filmen startede.
Marco havde rejst sig og sagt: ”Hej, allesammen, tak fordi I er kommet.”
Det fik folk op af stolene!
– Så sagde jeg: ”Undskyld jeg forstyrrer, men I skal vide, at denne film handler om en kristen Gud, som gerne vil møde jer.
Hvis I har spørgsmål efter filmen eller gerne vil have forbøn, så står vi til rådighed for jer”.
Herefter satte Marco sig igen sammen med sine venner og alle så filmen. Bagefter gentog Marco, at han stadig var der, hvis nogen ville tale med ham eller have forbøn.
To kvinder blev tilbage, og Marco talte med en af dem.
– En af kvinderne var meget rørt, og jeg spurgte hende: ’Hvis Gud skulle gøre et mirakel i dit liv, hvad skulle det så være?’
Efter af Marco havde bedt og profeteret over hende, forklarede han lidt om evangeliet. ”Jeg sagde: Der er et vers i Bibelen, som siger, at Jesus står og banker på døren til dit hjerte og han ønsker at have fællesskab med dig.
Du har nok allerede forstået, at du ikke kan gøre det selv. Vil du begynde at have fællesskab med Jesus?” Og hun sagde: ”Ja, det vil jeg gerne”, fortæller Marco.
Mange teologer har kritiseret ”Hytten”, fordi den fremstiller bl.a. Treenighedslæren meget utraditionelt. I ”Hytten” er Gud Fader således en sort amerikansk kvinde; Jesus er en jødisk håndværker mens Helligånden er en asiatisk kvinde.