Lokalpolitiker efterforskes for sexorgier og rod i økonomien
Byrådsmedlem Per Zeidler, som for få uger siden afbrød sin forbindelse med Liberal Alliance, efterforskes nu af Østjyllands politi for sin rolle i en sag om sexorgier. Torsdag blev han fyret som formand for familieudvalget på et hasteindkaldt møde.
Per Zeidler var formand for familieudvalget i Syddjurs Kommune, men meget er ændret, efter at Århus Stiftstidende bragte historien om hans forbindelse til såkaldte gang-bang-events i Amnitsbøl Forsamlingshus ved Vejle. På det tidspunkt, hvor det ene af sexorgierne fandt sted, skulle Per Zeidler have været til et obligatorisk byrådsmøde i Ebeltoft. Politiet har nu sigtet to mænd for rufferi, og Zeidler menes at være de ene af dem.
Bruddet med LA kom, efter at parti-toppen på Christiansborg fik et tip om, at lokalpolitikeren har rod i økonomien. Han skal have en samlet gæld på cirka 500.000 kroner.
Zeidler nåede at få godkendt listen Social Liberal Borgerliste, med sit eget og sønnens Christians navne, før fristen for opstilling til byrådet udløb.Han har tidligere siddet i Rønde Byråd for Venstre.