’Hvorfor har de ikke spurgt os muslimer?’

(Læsetid: 1 minutter)

Både politikere og danske forældre har kritiseret Gribskolens beslutning om at droppe julegudstjenesten i Græsted Kirke. Også lokale muslimer undrer sig og beklager afgørelsen.

– Hvorfor har de ikke spurgt os? spørger Muhamad Hamed.

Han har selv en datter på Gribskolen, og aflysningen af julegudstjenesten har fået ham til at sende et åbent brev til skolen om sagen. ”Jeg kender selv skolelederen, og hun er meget fornuftig og flink, så jeg forstår det ikke”, siger Muhamad Hamed til TV 2 Lorry.

Han kom til Danmark for tre år siden som flygtning fra Syrien, og familien er glade for at bo i Gribskov Kommune. Muhamad er engageret i lokalmiljøet og har stor kontakt til andre muslimske forældre i Græsted.

– Dem jeg har talt med er kede af, at gudstjenesten er blevet droppet. Det er en dansk skoletradition, og det har vi al respekt for. At droppe en gammel og vigtig tradition hjælper ikke vores børn, understreget Muhamad Hamed. Han udtrykker stor frygt for, at sagen vil gå ud over muslimerne.

I sit brev til Gribskolen skriver han: ”Jeg vil meget gerne takke jer, fordi I tænker på vores trivsel, og jeg sætter rigtig høj pris på jeres initiativ, men som forældre der kender mange af de muslimske familier, der har børn i Gribskolen, kan jeg godt sige, at jeres beslutning på mange måder er rigtig uheldig”.

Læs også