Lucia på toppen af ARoS

Kunstmuseet ARoS i Aarhus kalder det selv for ”landets smukkeste Luciaoptog”.

Onsdag den 13. december synger 50 børn i alderen 8 til 15 år julen ind på ARoS i et spektakulært Luciaoptog, der sluttes af oppe i Olafur Elissaons kendte rainbow-panorama på toppen af museet. Luciaoptoget foregår kl. 17.30 og kan ses fra gaden.