Inger følte sig alternativt bedraget

Det kom pludseligt og overvældende. Jeg var slet ikke forberedt på det. Det var en stærk følelse af at blive rørt ved. Jeg havde øjnene åbne, for jeg ville ikke gå glip af noget. Hun bevægede sine hænder ca. 10 cm over min krop, og alligevel kunne jeg mærke berøringen.

Pludselig var der et fald, som om hun dumpede ned i et hul. Hendes hænder var ikke nærmere min krop. Men jeg mærkede tydeligt det fysiske pres ned mod kroppen.

Det var noget nyt og mærkeligt for mig, men hun gav sig god tid til at forklare, hvad det var, der skete. Hun havde følt konflikter og spændinger, som skulle opløses.

Det var helt tydeligt for mig, at her var en kvinde med en meget virkningsfuld behandling. Hun var ikke nogen selvlært ”hokuspokusmager”, omgivet af mystik og hemmeligheder. Hun var universitetsuddannet psykolog, utrolig åben og venlig. Omhyggeligt satte hun mig ind i hele processen, så jeg kunne følge med i, hvad der foregik.

En anden virkelighed

Der skete mange ’åndelige’ ting for mig, og jeg udviklede mig utrolig hurtigt.

Meditation, rigtig kost, zoneterapi, pendulering, auralæsning, sten og krystaller blev en del af min hverdag. Jeg betegnede mig selv som en ganske almindelig folkekirkekristen og ville gerne yde en masse godt i denne verden. Her fandt jeg pludselig midler og redskaber, hvormed jeg kunne give mennesker præcis den hjælp, de havde brug for.

Hvad er kilden?
Jeg stillede ikke spørgsmål ved, om det var rigtigt eller forkert, eller hvad der var kilden til disse teknikker og teorier. Jeg var nysgerrig, søgte viden og fik meget konkrete og bastante beviser på, at jeg havde med energier og særlige kræfter at gøre, og at de virkede. Nu gjaldt det om at lære at benytte disse energiers og kræfters tilstedeværelse.

Mange har prøvet

Min historie er ikke enestående. Der er rigtig mange danskere, som er grebet af åndeligt inspirerede bølger. Disse teknikker bliver brugt på kurser for lærere, sygeplejersker, arbejdsløse, psykologer og gymnasieelever, og jeg har været på kurser, hvor danske folkekirkepræster deltog.

Disse teknikker eller nærværelsesøvelser kan være iklædt etiketter som ”musikterapi”, ”bliv coach i eget og andres liv med NLP”, ”specialpædagogik med mindfulness”, ”kinesiologi for børn med indlæringsproblemer”, healing, kostlære og meget mere.

Det kræver ikke en speciel personlighed eller specielle kundskaber at blive involveret i krop-sind-og-ånd sammenhænge.

Tidligere blev det benævnt New Age, i dag er det ofte omtalt som spiritualitet. Teknikkerne er en del af den almindelige danskers hverdag.

Systemerne bliver fremstillet som helsebringende og vejen til det gode liv. Du bliver nysgerrig på helsesammenhængen og holismen, et fremmed ordforråd og mere eller mindre komplicerede meditationsøvelser, som kan virke uforståelige ved første møde.

Min nysgerrighed

Gennem de første år som lærer arbejdede jeg på efterskoler, og jeg har altid beskæftiget mig med elever, der havde indlæringsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Ofte har det vist sig, at når der blev fortrolighed med den unge, så har de kunnet berette om forfærdelige traumatiserende livsoplevelser.

De er blevet skuffede og sårede, ja sågar krænket og misbrugt af deres nærmeste. Som ung lærer havde jeg ingen redskaber, selv om der var brug for mere end læreruddannelsen og almindelig menneskekundskab.

Derfor gik jeg i gang med psykologistudiet på Danmarks Lærerhøjskole – i dag DPU.

Som studiet skred frem, skulle vi tænke på egen terapi. Vi skulle lære, hvordan det var at være i klientens sted. Jeg var videbegærlig og ihærdig, så jeg besluttede mig for at gå i terapi for at blive klar over egne blinde pletter.

Mange er selvlærte

På dette tidspunkt havde jeg hørt en del om alternative behandlere, der kunne hjælpe med lidt af hvert. Jeg fandt ud af, at en del var selvlærte. Det tiltrak mig ikke, mindede mig mere om kloge mænd og koner. Det virkede som hjemmelavede filosofier, og på et niveau, jeg ikke kunne lære noget af.

Jeg ville vide noget om det tekniske og videnskabelige, lære noget om deres teorier. Måske var der noget, jeg kunne anvende i min egen psykologiske praksis.

Noget sættes i gang

På det tidspunkt hørte jeg om en kvinde ved Silkeborg. Hun var universitetsuddannet psykolog og arbejdede med nogle af disse helseteknikker. Hun havde egen praksis, hvor hun hjalp mange mennesker. Det, jeg fik at vide af hende, tydede på, at hun havde den uddannelsesmæssige baggrund i orden. Af hende ville jeg kunne lære noget.

Jeg havde et knæ, der smertede. Det kunne hun se på. På psykologistudiet havde jeg lært, at smerter kunne have en psykologisk rod. (Psykologien siger ikke, at det altid er sådan.) Derfor bestilte jeg tid hos denne psykolog. Nu skulle jeg have renset ud i egen baggård, og så var det jo også spændende, om hun kunne helbrede mit knæ.

Psykolog og healer?

Hun var sød og afslappet. Jeg kunne mærke med det samme, at jeg stod over for et varmt og behageligt menneske. Godt nok var hun lidt forvirret over, hvad jeg ville, og sagde flere gange:

”Du er jo ikke syg, hvad vil du egentlig her?” Men hun accepterede hurtigt alle mine spørgsmål og var utrolig dygtig til at forklare. Hun fik stor betydning for mig.

Allerede ved første besøg healede hun mig. Jeg lå på briksen, og hun tog om mine fødder, en fod i hver hånd. Hun stod et stykke tid for at samle alle energierne og trække dem i balance. Så gik hun rundt til min venstre side og lod hænderne glide hen over kroppen i en afstand af ca. 10 cm.

Det var der, jeg opdagede, at der var sat noget i gang, noget jeg ikke kunne regne ud, hvad var.
Jeg mærkede nemlig hendes bevægelser som fysisk berøring. Nogle steder kunne jeg mærke, hvordan der ligesom var huller, og at hendes hænder faldt igennem og pressede kroppen ned.

Men eftersom jeg holdt øjnene åbne for at følge med, kunne jeg se, at hendes hænder hele tiden holdt den samme afstand fra min krop.

Av min arm…

Ved min venstre arm var der ligesom et fald igen. Hun registrerede det og stod stille et øjeblik. ”Oh,” sagde hun ligesom eftertænksomt og forstående. ”Du har haft nogle konflikter med din bror. Det er ret almindeligt, at familiekonflikterne sidder i den venstre side.”

Jeg tænkte, at jeg godt nok havde haft skænderier med min bror som barn. Men sådan er børn vel. Hun fortsatte med de samme bevægelser kroppen rundt. Hun bevægede sig hele tiden venstre rundt, hvilket jeg senere skulle lære absolut ikke er nogen tilfældighed.

Smerterne i knæet måtte jeg regne med kunne tage lidt tid at blive opløst. Hun sagde, at det kunne være dybe traumer, der skulle løses op for langsomt.

Selvom det var nyt og mærkeligt for mig, blev jeg ikke på nogen måde skræmt.

Hendes tredje øje

Lige før jeg lagde mig på briksen, havde hun siddet stille og lyttet til mig og samtidig ”zoomet” sig ind på mig.

Hun forklarede, at hun samlede al sin energi til et punkt midt i panden, hvor det tredje øje sad. Herfra gik der ifølge teorien en sonde ud, der fungerede som en slags søger. Den kaldes for en pineal. Med den kunne hun gå ind i min aurastruktur og føle, hvordan jeg havde det.

Healeren havde en forbindelse til ”kosmos”. Jeg fik det beskrevet som radiosignaler, der gik fra et punkt midt på hovedskallen op til kosmos. Hun kaldte det for en antenne. Gennem den fik hendes bevidsthed beskeder om mig, min personlighed og de problemer, der kunne være.

Spændende…

Vel var det en stor mundfuld sådan lige at sluge, men samtidig fik jeg jo klart bevis på, at der faktisk blev sat nogle kræfter i gang, jeg aldrig før havde kendt til.

Dertil kom en slags glæde over, at jeg var i stand til at registrere disse ting. Jeg forklarede hende selvfølgelig, hvad jeg havde følt, da hun healede mig, og hun gav udtryk for, at det var flot. Hun syntes, det tegnede godt, og mente, at jeg helt sikkert hurtigt kunne udvikle disse evner.

Det var spændende, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at det var alle tiders, hvis man kunne have et sådant ”søgeapparat” som arbejdsredskab.

Da jeg forlod healeren første gang, var jeg fast overbevist om, at det var noget, jeg kunne bruge. Jeg glædede mig allerede til næste seance. Men inden næste møde viste det sig, at disse nye ideer og kræfter begyndte at påvirke mig.

Meditationsøvelser

Jeg havde godt nok prøvet at meditere før. Det var i min tid på seminariet, hvor der havde været et introduktionskursus om transcendental meditation (TM).

Vi var nogle stykker, der meldte os og prøvede at gennemføre de øvelser, vi fik beskrevet. Men vi tog det ikke særlig seriøst. Vi lavede en del pjat med det og holdt hurtigt op igen.

Nu tog jeg det derimod meget seriøst. Healeren lærte mig nogle meditationsøvelser, som jeg skulle gøre hver dag for at komme i den rette balance. Jeg fik forklaret, at der i kroppen løber forskellige ”energibaner”. Hun sagde, at de løb fra tæerne op gennem benene, hofterne, maven, brystet, ud gennem armene, til fingrene og op gennem skuldrene til hovedet.

Hun kaldte det livsenergi og sagde, at livsenergien skal have den rigtige strømning gennem kroppen, være i harmoni og balance med universet. Af dette afhænger vores velvære, vor sundhed og sindsro, sagde hun.

Jeg ville være healer

Healeren gav mig flere meditationsøvelser. Dette styrkede mit ønske om selv at blive udøvende healer.

Nu blev der føjet en orange øvelse på. Den øvelse skulle lede til, at der gradvist blev visualiseret syv punkter op gennem kroppen.

Systemet kaldes chakra-punkter. Hun forklarede mig ikke på det tidspunkt, hvad chakra-punkterne handlede om. Hun påstod bare, at vi på indersiden i vores krop har syv energicentre.

Det sidste skulle sidde helt oppe i hovedskallen og kaldes krone-chakraet. Det gælder så for terapeuten om at få ”løst op” for disse centre. Hvert chakra har en farve.

Jeg øvede mig, og så på det som ren og skær teknik, en vej til et helsesystem, som effektivt kunne hjælpe og helbrede folk.

Det tredje øje kom svævende til mig…

Det gik fint med at meditere på synet af ”de indre energicentre”. Det første punkt sidder ifølge denne undervisning helt nede ved halebenet og kaldes for rod-chakraet. Det sidste skulle sidde helt oppe under hovedskallen kaldes for krone-chakraet. Men hver gang jeg kom til hoved-chakraet, som er violet, blev der violet for mig over det hele. Alt flød sammen i stærke violette farver.

Igen fik jeg følelsen af, at der var noget på færde.

Pludselig kom der ligesom et øje svævende ind i mit synsfelt. Det svævede hen til et punkt midt på panden. Men jeg kunne ikke fastholde det. Det kom bare pludseligt og forsvandt igen. Der var ikke blevet sagt noget om, at jeg måske ville opleve det.

Det er et led i strategien, at vi skal føle, opleve og forstå. Da jeg fortalte hende, hvad jeg havde set, sagde hun, at det var flot at jeg var nået langt på meget kort tid, og at jeg kunne registrere disse ting allerede. Dette skabte naturligvis stor glæde hos mig.

Hun forklarede mig, at jeg var ved at udvikle min intuition til at ”zoome” ind på andre mennesker. Intuitionen kunne koncentreres til et punkt i panden, det som jeg havde fået beskrevet som pinealen og det tredje øje.

Det fascinerede mig, og jeg blev naturligvis meget glad og en ivrig studerende. Netop pinealen kunne jeg se som et godt arbejdsredskab i en psykologisk praksis.

Healeren sagde, at jeg selv kunne komme til at udøve noget af det, jeg havde lært. Det var helt tydeligt, at jeg havde muligheder i mig.

Ikke moden endnu?

Jeg begyndte at efterspørge litteratur, så jeg selv kunne studere. Men psykologen – der mest agerede som healer – mente, at det var bedst at udvikle følsomhed gennem udøvelse af de fysiske teknikker. Senere kunne jeg læse. Jeg skulle være moden til at se sammenhængen og de dybere lag.

Da jeg endelig fik anbefalet litteratur, var jeg helt grebet af de virkninger og resultater, som jeg og andre oplevede gennem kurser og øvelser. Jeg betvivlede slet ikke rigtigheden af den viden, jeg fik, og nu kunne jeg også læse mig til disse sandheder.

Det fyldte for meget

Det begyndte naturligvis at påvirke min dagligdag temmelig meget. Jeg skulle bruge en del tid på alle de forskellige meditationsøvelser, og der skulle være ro og ingen forstyrrelser. Min mand tog sig meget af børnene i disse perioder.

Min mand syntes godt nok, at meget lød underligt, men på samme tid lød det også spændende. Jeg fortalte altid om mine oplevelser i Silkeborg, og vi talte en del om det. Det var fascinerende at opleve en helt ny og fremmed verden.

Min far såede tvivl

Den første, der reagerede på alt dette med skepsis, var min far. Jeg fortalte om mine nye erfaringer og oplevelser, når vi var sammen. Efter et halvt års tid kom han og sagde til mig:
”Inger, du er godt klar over, at det ikke er kristent, det du beskæftiger dig med?”

”Jo, det var skam kristent,” var mit svar. For disse behandlere ville jo det gode. Teknikkerne virkede, og mennesker blev sat fri. ”Jamen,” blev min far ved ”det er altså ikke kristent”. Han viste mig nogle pjecer om nyreligiøse tiltag. Sådan hed det en gang, idag bliver det bare betragtet som en spirituel tilgang til livet. Min far kunne ikke trænge igennem.

Næste gang jeg kom til Silkeborg, spurgte jeg: ”Hør, er I kristne?” Jo, det var de da rigtignok.
Det var nok for mig, og det slog den pludselige skepsis ned igen.

Problemet var bare, at jeg ikke på det tidspunkt kunne stille det rigtige spørgsmål. Jeg slappede af i fuld tillid til healeren og blev ledt længere ind i den nye åndelighed. Her fik jeg del i kræfter og energier.

Disse energier og åndelige oplysninger oplevede jeg som virkelige. De virkede, og mennesker, der brugte disse kræfter kunne blive kraftfulde individer, ledt af kræfter fra åndelige, okkulte kilder. Denne virkelighed lokker og bedrager rigtig mange mennesker den dag i dag.”

Negative oplevelser

I bogen fortæller Inger Ottesen om, hvordan hun efterhånden fik flere uhyggelige oplevelser med bl.a. kulde og farver.

På et kursus, der skulle tage sig af menneskers traumer gennem ”rebirthing”, skulle deltagerne meditere sig tilbage til tiden før deres fødsel. På dette kursus blev der vist en video med den indiske guru Sai Baba, som blev tilbedt af sine disciple. Inger begyndte at protestere imod det religiøse bedrag, hun oplevede.

Guruen Jes Bertelsens forsøgte også at få kontrol over hende gennem åndelig påvirkning, men det virkede ikke længere…

Skyldtes det, at hendes far var begyndt at bede Gud om at beskytte hans datter imod hinduismen og de okkulte kræfter?

Kritiske spørgsmål og vejen hjem

Inger begyndte at stille spørgsmål ved de okkulte kræfter, der virkede uden nogen videnskabelig eller logisk forklaring.

Hun syntes også, at menneskesynet var egocentreret, og at de mennesker, som søgte hjælp i teknikkerne, endte med at befinde sig i en uendelig trædemølle af nye teknikker. Selv om der blev talt om fred og harmoni, var det ikke dét, de oplevede.

Inger søgte tilbage til den kristne tro og et menneskesyn, hvor det ikke handlede om selv at blive perfekt, men om at være et medmenneske for andre.

Læs også: Slangen indtager kroppen