Det nemme eller det gode

Nogle gange kan vi få den idé, at hvis noget er godt, så er det også nemt. Eller at hvis man lever med Gud og velsignet af ham, så er livet også let.

Og jeg tror især, at det er et symptom i en generation, hvor meget få ting kræver reel anstrengelse. Vi skal kun halvanden eller to generationer tilbage, før tøjvask var reelt fysisk arbejde, madlavning krævede optænding, og toiletbesøg som regel krævede overtøj.

Ud over vaskemaskine, opvaskemaskine og madlavningsnemhed, kan vi nu også handle hjemmefra – ja faktisk kan mange af os udføre store dele af vores job uden at bevæge mere end fingrene. Jeg har sågar et ur, som fortæller mig en gang i timen, at så stille er mennesket altså ikke skabt til at sidde.

Alle de her ting, som gør vores liv nemmere, er jo langt på vej en gave. Men på en eller anden måde har vi jo ikke fået mere tid. Måske er der faktisk sket det modsatte – at vi har fået mindre – eller er blevet dårligere til at prioritere den tid, vi faktisk har.

Måske har vi desuden undervejs glemt, hvad det vigtige egentlig var i livet. Vi kan så hurtigt ende med at være på jagt efter at have fri, have det sjovt, slappe af, at vi glemmer, at det faktisk ikke er i fritiden, at det gode liv findes.

Fritiden er også en gave, og vi har brug for den. Men når den bliver målet for vores liv og ikke en del af balancen, så skal den kunne mere, end fritid kan. I fritiden kan vi lade op, gøre noget andet, fordybe os eller bevæge os.

Men den har ikke selvstændig mening. Det der giver mening, er at leve godt. Og det er langtfra nemt.

Heldigvis – eller måske skal jeg sige velsignetvis – er der en Mester, som er gået foran os. En Mester, som både var og er fuldt Gud og fuldt menneske. En Rabbi, som forstod, at vi ikke selv kunne skabe det gode liv. Derfor betalte han prisen for vores adgang til det – og så levede han selv et virkeligt, menneskeligt eksempel på det liv.

Og det var ikke et nemt liv. Han lod ikke materialismen få magten. Han valgte at være stille – også når der var efterspørgsel på hans tid. Han indrettede et liv med både pause, fordybelse og fællesskab. Ingen af de ting er rigtig nemme.

Men det giver et fundament for det liv, hvor vi kan se klart og skelne mellem det gode og det nemme, mellem det, der stjæler vores opmærksomhed og det, som skal have den.

Det er ikke noget nemt liv, og det kræver prioritering og disciplin med hjælp fra den Mester, der har banet vejen. Men det er et godt liv. Selv når det er svært.