Årsmødefest i Mission Afrika

MF Daniel Toft Jakobsen, Socialdemokratiet, Folketinget.

Mission Afrika holder årsmødefest og repræsentantskabsmøde lørdag den 11/9 på Diakonhøjskolen i Aarhus under temaet Åndsfrihed.

Åndsfriheden er under pres både i Nigeria, Mali og Cameroun, hvor kristne forfølges, i Mellemøsten i SAT-7’s sendeområde – og i Danmark, hvor religion kræves ud af det offentlige rum.

Årsmødefesten er for alle, både venner af Mission Afrika, venskabsorganisationer, netværk og andre, som gerne vil tage del i samtalen om global og national mission, skriver missionsselskabet.

Om formiddagen fremlægger bestyrelsen sin arbejdsberetning og regnskabet for 2020, derefter er der bestyrelsesvalg og samtale om mission i 2021. Medlemmer kan stemme ved personligt fremmøde.

Om eftermiddagen vil der være en paneldebat om åndsfrihed med besøg af: biskop Henrik Wigh-Poulsen fra Århus Stift, folketingspolitiker Daniel Toft Jakobsen samt political advisor på Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde Filip Buff Pedersen.

Der vil være forskellige indslag, fx videoer fra Afrika og cykelsponsorløb. Årsfesten streames, så man kan følge med, uanset hvor man er i verden. Tilmelding senest 5. september på ma@missionafrika.dk